Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fetaljebrødrene

Oprindelig forfatter Venge Seneste forfatter Redaktionen

Fetaljebrødrene, sørøvere i Østersøen og Vesterhavet i slutningen af 1300-t. Navnet opstod under dronning Margrete 1.s belejring af Stockholm og tilfangetagelsen af Albrecht af Mecklenburg i 1389. Under belejringen blev byen forsynet med proviant, viktualier, af Albrechts tilhængere. Senere plyndrede de med Gotland som base overalt i Norden. Fetaljebrødrene slog sig dernæst ned i Østfriesland, men blev i 1401 besejret af en hanseatisk flåde, og deres anfører, Klaus Störtebeker, henrettedes i Hamburg.

Ordet fetalje kommer af tysk vitalie, af middellatin victualia 'fødevarer'.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mikael Venge: Fetaljebrødrene i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=75404