Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Den Belgiske Konfession

Oprindelig forfatter LJes Seneste forfatter Redaktionen

Den Belgiske Konfession, Confessio belgica, reformert bekendelsesskrift, forfattet 1561 i eksil af den nederlandske præst Guy de Brès. Skriftet var inspireret af de franske huguenotters Confessio gallicana fra 1559 og blev i de følgende år oversat fra fransk til flere europæiske sprog. En vallonsk synode i Antwerpen 1566 antog bekendelsens 37 artikler, og efter en tekstkritisk gennemgang blev den endeligt godkendt på synoden i Dordrecht 1619. Bekendelsen blev grundlaget for de reformerte kirker i Holland og Belgien.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leon Jespersen: Den Belgiske Konfession i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45455