Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Belgien - forhistorie

Oprindelig forfatter Kaul Seneste forfatter BlochP

De ældste fund fra området tilhører den ældre palæolitiske acheuléenkultur. Ved Spy nær Namur i det sydlige Belgien er der i en hule fundet to voksengrave og en barnegrav med skeletter af neandertalmennesker, der dateres til den senere moustérienkultur. Fra neolitikum kan fremhæves en plads med flintminer ved Spiennes nær Mons i sydvest. Skakterne når ned i 16 meters dybde. Her findes også et stort Sarupanlæg (Sarup), hvor der er fundet rituelle nedlæggelser af menneskekranier. Ved Clemency nær grænsen til Luxembourg er udgravet den største kendte galliske kammergrav med et særdeles rigt udstyr, bl.a. romerske vinamforaer. Graven dateres til 80-60 f.Kr. og knyttes til det keltiske folk trevererne.

Læs videre om Belgiens historie eller om Belgien generelt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Flemming Kaul: Belgien - forhistorie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45439