Barthélemy Théodore de Theux de Meylandt, 1794-1874, belgisk katolsk statsmand. Theux de Meylandt blev indenrigsminister 1831 og var 1834-40 leder af regeringen. 1835 gennemførte han en ordning af kommunal- og provinsstyret og indgik 1839 traktater, som sikrede Belgiens internationale placering. 1846-47 ledede han Belgiens første rent katolske regering; 1871-74 ledede han endnu en regering.