Tartu er Estlands næststørste by med 97.000 indbyggere (2023). Byen ligger i den østlige del af landet ved floden Emajõgi nær den russiske grænse, og ca. 15 procent af befolkningen er russere.
Tartu især kendt som universitetsby. Her ligger også Estlands nationalmuseum, Eesti Rahva Muuseum, og byen har siden 1993 været sæde for Estlands højesteret, Riigikohus, og siden 2001 desuden for det estiske undervisningsministerium.
Universitetet i Tartu, grundlagt af kong Gustav 2. Adolf i 1632 og dengang Sveriges 2. i rækken af universiter, blev i 1800-tallet et centrum for videnskab og kultur. En del klassicistiske bygninger, bl.a. universitetets hovedbygning, er bevaret. Efter Estlands genvundne selvstændighed i 1991 blev det reformerede universitet (14.780 studerende og 5.453 master- og ph.d.-studerende, 2023) igen landets center for højere uddannelse.
Blandt byens ti højere læreanstalter findes Det Baltiske Forsvarsakademi, Baltic Defence College, oprettet på dansk initiativ 1998-1999 med henblik på videreuddannelse af officerer fra de baltiske og andre landes forsvar.
Fra 1000-tallet kendes en estisk borg på stedet. I 1224 erobrede sværdriddere Tartu, som blev bispesæde under navnet Dorpat. Den fik lybsk ret og blev medlem af Hanseforbundet. I tidsrummet 1558-1704 var Dorpat skiftevis under Rusland, Polen-Litauen og Sverige; herefter forblev den russisk indtil Estlands selvstændighed 1918.
I 1800-tallet blev byen centrum for den estiske nationalbevægelse, og her sluttedes i den 2. februar 1920 fred med Sovjetrusland som afslutning på Den Estiske Frihedskrig, samtidig med at Rusland de jure anerkendte Estland. Fredsaftalen blev ratificeredet i Moskva den 30. marts 1920.
Desuden indledte Finland og Sovjetrusland forhandlinger i byen den 12. juni 1920, som den 14. oktober 1920 ledte til indgåelsen af Freden i Tartu, der trådte i kraft den 31. december 1920 og bl.a. tildelte Finland Repola og Porajärvi i Karelen samt Petsamo, som Aleksander 2. i 1864 havde lovet i bytte for Systerbäck på Det Karelske Næs.
Tartu blev svært beskadiget under 2. Verdenskrig, og dens betydning svandt. I sovjetperioden var Tartu en lukket by på grund af den daværende store militære lufthavn i Raadi, 4 km nordøst for byens centrum.
Siden Estlands fornyede selvstændighed i 1991 har Tartu genvundet sin tidligere position. I 2024 er Tartu en af de europæiske kulturhovedstæder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.