Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tartu

Oprindelige forfattere Helk, JJoeJ og LP-H Seneste forfatter Redaktionen

Tartu, (sv. og ty. Dorpat), Estlands næststørste by; 97.100 indb., hvoraf ca. 15% er russere (2013). Byen ligger i den østlige del af landet ved floden Emajõgi og er især kendt som universitetsby. Universitetet, grundlagt af kong Gustav 2. Adolf i 1632 og dengang Sveriges 2. i rækken af universiter, blev i 1800-t. et centrum for videnskab og kultur. En del klassicistiske bygninger, bl.a. universitetets hovedbygning, er bevaret. I sovjetperioden var Tartu en lukket by pga. den daværende store militære lufthavn i Raadi, 4 km NØ for byens centrum. Efter Estlands selvstændighed blev det reformerede universitet (17.300 studerende, 2008) igen landets center for højere uddannelse. Byen er sæde for Estlands nationalmuseum, Eesti Rahva Muuseum, og har siden 1993 været sæde for Estlands højesteret, Riigikohus, og siden 2001 desuden for det estiske undervisningsministerium. Blandt byens ti højere læreanstalter findes Det Baltiske Forsvarsakademi, Baltic Defence College, oprettet på dansk initiativ 1998-99 med henblik på videreuddannelse af officerer fra de baltiske og andre landes forsvar.

Historie

Fra 1000-t. kendes en estisk borg på stedet. I 1224 erobrede sværdriddere Tartu, som blev bispesæde under navnet Dorpat. Den fik lybsk ret og blev medlem af Hanseforbundet. I tidsrummet 1558-1704 var byen skiftevis under Rusland, Polen-Litauen og Sverige; herefter forblev den russisk indtil Estlands selvstændighed 1918. I 1800-t. blev Tartu centrum for den estiske nationalbevægelse, og her sluttedes i 2.2.1920 fred med Sovjetrusland som afslutning på Den Estiske Frihedskrig samtidig med, at Rusland de jure anerkendte Estland. Fredsaftalen ratificeredes i Moskva 30.3.1920.

Desuden indledte Finland og Sovjetrusland forhandlinger i byen den 12.6.1920, som den 14.10.1920 ledte til indgåelsen af Freden i Tartu, der trådte i kraft 31.12.1920 og bl.a. tildelte Finland Repola og Porajärvi i Karelen samt Petsamo, som Aleksander 2. i 1864 havde lovet i bytte for Systerbäck på Det Karelske Næs.

Annonce

Tartu blev svært beskadiget under 2. Verdenskrig, og dens betydning svandt; men efter Estlands genvundne selvstændighed i 1991 er Tartu ved at genvinde sin tidligere position.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vello Helk, Jens-Jørgen Jensen, Lars Peder Poulsen-Hansen: Tartu i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170008