Aleksander Nevskij-katedralen, Tallinns russisk-ortodokse kirke bygget i zartiden (1894-1900) og restaureret i 1991. Arkitekt: Mikhael Preobrazjenskij.

.

Tallinn. Toompea loss (Dombjergets borg).

.

Domkirken i Tallinn, Estland.

.

Tallinn er Estlands hovedstad, beliggende ved Den Finske Bugt; byen har 437.619 indbyggere (2020), heraf 54 % estere og 37 % russisktalende.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Tallinn er estisk, formodentlig af taani 'dansk' og linn 'borg, by', men ofte tolket som 'vinterbyen', jf. estisk tali 'vinter', det vil sige et sted, hvor man overvintrede
Også kendt som

tysk og svensk Reval

Tallinns gamle bydel er præget af byens middelalderhistorie. I den nedre del af bymidten findes rådhuspladsen, der med rådhuset fra 1300-tallet har været et centrum for handelslivet, samt Helligåndskirken med Bernt Notkes berømte altertavle (ca. 1485), Sankt Nikolaj-kirken (1200-1400-tallet) og Sankt Olav-kirken (først omtalt i 1267), hvis 124 meter høje spir er byens vartegn. Andre populære turistmål er dominikanerklostret (1246) og kanontårnet (1457). Den gamle bys højtliggende del er omgivet af en ringmur og tårne fra senmiddelalderen, udbygget med bastioner fra svenskertiden. Her ligger blandt andet domkirken, grundlagt straks efter den danske erobring og gennem tiderne anvendt som gravkirke, samt parlamentsbygningen over for den ortodokse Aleksander Nevskij-katedral fra 1890'erne. Den gamle bydel er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Finske arkitekter har opført flere af byens nyere bygninger, blandt andet teater- og koncerthuset Estonia (1910-1913 af Armas Lindgren, 1874-1929). Færgehavnen, Vanasadam, med trafikforbindelser til Helsinki, Mariehamn, Stockholm og Skt. Petersborg ligger få hundrede meter den gamle by.

Øst for centrum ud mod Tallinnbugten findes Kadriorgparken med præsidentboligen og et barokslot bygget i 1720'erne for Peter den Store; her ligger også den mægtige sangfestivaltribune (1960). Tallinns Tekniske Universitet (oprettet i 1918; 13.500 studerende) er i stadig vækst. Efter Estlands genvundne selvstændighed i 1991 er Tallinn det dynamiske centrum i landets erhvervsmæssige udvikling og den stærkt forøgede internationale kontakt. Her genereres over halvdelen af landets BNP, og hertil kommer 76 % af de udenlandske investeringer (2004). Byen var i 2011 europæisk kulturhovedstad sammen med Åbo.

Historie

Tallinn. Mindeplade for Dannebrog, som skulle være faldet fra himlen her i 1219.

.

Stedet var allerede i oldtiden kendt som havn og handelsplads. Byen, nævnt første gang i 1154, blev i 1219 erobret af Valdemar Sejr, der i 1248 indførte lybsk ret. I 1285 blev den medlem af Hanseforbundet. Ved Estlands salg i 1346 gik Tallinn til Den Tyske Orden. Byen var under Sverige fra 1561, indtil den blev erobret af Rusland i 1710 under Store Nordiske Krig. I løbet af 1700-tallet blev den en vigtig russisk havneby og søfæstning.

Med den begyndende industriudvikling i slutningen af 1800-tallet fik byen et økonomisk opsving. Efter at have været centrum for det russiske guvernement Estland var Tallinn i 1918-1940 hovedstad i det selvstændige Estland og efter annekteringen hovedstad i sovjetrepublikken af samme navn. Tallinn var besat af tyskerne i 1941-1944; i marts 1944 blev mere end 1/3 af byen ødelagt under sovjetiske bombeangreb. Byen blev i 1991 atter hovedstad i et selvstændigt Estland.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig