Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tallinn

Oprindelige forfattere Helk og JJoeJ Seneste forfatter Redaktionen

Aleksander Nevskij-katedralen, Tallinns russisk-ortodokse kirke bygget i zartiden (1894-1900) og restaureret i 1991. Arkitekt: Mikhael Preobrazjenskij.

Aleksander Nevskij-katedralen, Tallinns russisk-ortodokse kirke bygget i zartiden (1894-1900) og restaureret i 1991. Arkitekt: Mikhael Preobrazjenskij.

Tallinn, ty. og sv. Reval, Estlands hovedstad, beliggende ved Den Finske Bugt; 426.500 indb. (2013), heraf 54 % estere og 37 % russisktalende.

Tallinns gamle bydel er præget af byens middelalderhistorie. I den nedre del af bymidten findes rådhuspladsen, der med rådhuset fra 1300-t. har været et centrum for handelslivet, samt Helligåndskirken med Bernt Notkes berømte altertavle (ca. 1485), Sankt Nikolaj-kirken (1200-1400-t.) og Sankt Olav-kirken (først omtalt 1267), hvis 124 m høje spir er byens vartegn. Andre populære turistmål er dominikanerklostret (1246) og kanontårnet (1457). Den gamle bys højtliggende del er omgivet af en ringmur og tårne fra senmiddelalderen, udbygget med bastioner fra svenskertiden. Her ligger bl.a. domkirken, grundlagt straks efter den danske erobring og gennem tiderne anvendt som gravkirke, samt parlamentsbygningen over for den ortodokse Aleksander Nevskij-katedral fra 1890'erne. Den gamle bydel er optaget på UNESCOs Verdensarvliste.

Navnet Tallinn er estisk, formodentlig af taani 'dansk' og linn 'borg' og 'by', men ofte tolket som 'vinterbyen', jf. estisk tali 'vinter', dvs. et sted, hvor man overvintrede

Finske arkitekter har opført flere af byens nyere bygninger, bl.a. teater- og koncerthuset Estonia (1910-13 af Armas Lindgren, 1874-1929). Færgehavnen, Vanasadam, med trafikforbindelser til Helsinki, Mariehamn, Stockholm og Skt. Petersborg ligger få hundrede meter den gamle by.

Annonce

Øst for centrum ud mod Tallinnbugten findes Kadriorgparken med præsidentboligen og et barokslot bygget i 1720'erne for Peter den Store; her ligger også den mægtige sangfestivaltribune (1960). Tallinns Tekniske Universitet (oprettet 1918; 13.500 studerende) er i stadig vækst. Efter Estlands genvundne selvstændighed i 1991 er Tallinn det dynamiske centrum i landets erhvervsmæssige udvikling og den stærkt forøgede internationale kontakt. Her genereres over halvdelen af landets BNP, og hertil kommer 76% af de udenlandske investeringer (2004). Byen var i 2011 europæisk kulturhovedstad sammen med Åbo.

Historie

Tallinn. Mindeplade for Dannebrog, som skulle være faldet fra himlen her i 1219.

Tallinn. Mindeplade for Dannebrog, som skulle være faldet fra himlen her i 1219.

Stedet var allerede i oldtiden kendt som havn og handelsplads. Byen, nævnt første gang 1154, blev i 1219 erobret af Valdemar Sejr, der i 1248 indførte lybsk ret. I 1285 blev den medlem af Hanseforbundet. Ved Estlands salg 1346 gik Tallinn til Den Tyske Orden. Byen var under Sverige fra 1561, indtil den blev erobret af Rusland i 1710 under Store Nordiske Krig. I løbet af 1700-t. blev den en vigtig russisk havneby og søfæstning.

Med den begyndende industriudvikling i slutningen af 1800-t. fik byen et økonomisk opsving. Efter at have været centrum for det russiske guvernement Estland var Tallinn 1918-40 hovedstad i det selvstændige Estland og efter annekteringen hovedstad i sovjetrepublikken af samme navn. Tallinn var besat af tyskerne 1941-44; i marts 1944 blev mere end 1/3 af byen ødelagt under sovjetiske bombeangreb. Byen blev i 1991 atter hovedstad i et selvstændigt Estland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vello Helk, Jens-Jørgen Jensen: Tallinn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=169572