Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Riga Bugt

Oprindelig forfatter BKle Seneste forfatter Redaktionen

Riga Bugt, (lettisk Rīgas Jūras Līcis, estisk Riia Laht), stor havbugt ved Østersøens baltiske kyst; 18.000 km2. Bugten er ret lavvandet (største dybde 54 m) og delt mellem Letland og Estland; de estiske øer Muhu og Saaremaa (Øsel) adskiller bugten fra Østersøen. Flere floder udmunder i bugten; vigtigst er Daugava. Saltindholdet er lavere end i resten af Østersøen, og bugten er i reglen isdækket fra december til april. Især tidligere var Rigabugten stærkt forurenet af spildevand fra floderne. Ud over Letlands hovedstad, Riga, ligger enkelte mindre havnebyer ved bugten; flere af dem er populære ferie- og badebyer med gode sandstrande.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birger Kledal: Riga Bugt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151506