Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Riga

Oprindelige forfattere Helk, JJoeJ, KL-N og LP-H Seneste forfatter Redaktionen

Riga. Bybillede med domkirken i midten.

Riga. Bybillede med domkirken i midten.

Riga, (lettisk Rīga), hovedstaden i Letland; 693.100 indb. (2013). Byen ligger ved floden Daugava 15 km fra dens udløb i Riga Bugt. Den gamle bykerne på flodens højre bred går tilbage til middelalderen. Her findes domkirken, et senromansk byggeri, der blev påbegyndt 1211; i kirken findes et af Nordeuropas største orgler. Den nærliggende Peterskirke nævnes først i 1200-t.; den blev ødelagt under kampene i 1941, men restaureret i 1973. Dele af den gamle bymur er også bevaret, og Rigas borg, oprindelig fra 1330, er i dag sæde for præsidenten. Her ligger også parlamentet, der var centrum for dramatiske begivenheder omkring selvstændigheden 1990-91.

Den gamle bydel, Vecrīga, er efterhånden færdigrestaureret; den blev i 1997 optaget på UNESCO's Verdensarvliste. Bydelen er udlagt som fodgængerområde; med sine snævre gader, åbne pladser og maleriske bygninger foruden nye butikker, gallerier og caféer har den et centraleuropæisk præg. Bydelen er også blevet hjemsted for banker og internationale firmaer. Til landsiden er kvarteret omkranset af et kanalområde fra de gamle befæstninger. Øst herfor ligger den nye by med bl.a. de to forretningsgader Brīvības ('frihed') med et stort frihedsmonument fra 1935 og Barona (efter den berømte indsamler af lettiske folkesange, Krišjānis Barons, 1835-1923). Albertagaden er kendt for sin arkitektur i jugendstil. Jernbane- og rutebilstationerne ligger i et travlt kvarter med byens centrale marked og de livlige gader Marijas og A. Čaka. Som en tredje ring uden for disse kvarterer ligger boligområder fra Sovjettiden. Det gamle velhaverkvarter, Mežaparks, ligger smukt mellem parker og søen Ķīšezers, som sammen med en mindre sø, Jugla, afgrænser byen mod øst. Byens havn hørte til de vigtigste i Sovjetunionen, men har siden oplevet stagnation. Floden krydses af fire broer; på den anden bred ligger lufthavnen og store boligområder.

I Sovjettiden blev der investeret meget i industrien, og der var en omfattende indvandring af russere. Over halvdelen af byens indbyggere er russisktalende, og denne gruppe spiller en hovedrolle i bl.a. det opvoksende private erhvervsliv. En del af den traditionelle industri har måttet lukke eller indskrænke, hvilket har givet sociale problemer. Produktionsnedgangen har sammen med nye rensningsanlæg også betydet, at Daugava er blevet mindre miljøbelastet, og der kan igen bades i Riga Bugt.

Annonce

Rigaområdet rummer 40% af Letlands befolkning; byen er det administrative og politiske centrum, helt dominerende inden for industri og handel og et finanscentrum af international betydning. I Riga ligger Letlands universitet, et teknisk og et russisk universitet og andre læreanstalter. Byen har en nyrestaureret opera, nationalteater, andre teatre (bl.a. et russisk) samt en række kunstmuseer og videnskabelige museer.

Byen er i 2014 europæisk kulturhovedstad sammen med Umeå.

Riga. Rådhuspladsen (Rātslaukums) har været en betydningsfuld plads i Rigas historie, siden byen blev grundlagt i 1200-t.

Riga. Rådhuspladsen (Rātslaukums) har været en betydningsfuld plads i Rigas historie, siden byen blev grundlagt i 1200-t.

Historie

Riga blev grundlagt af biskop Albert i 1201. I 1255 blev byen ærkebispesæde og tiltrådte som en blomstrende handelsby i 1282 Hansaforbundet. Reformationen indførtes 1522, men ærkebispedømmet ophævedes først i 1566, efter at byen i 1561 søgte støtte hos Polen-Litauen, med den endelige underkastelse i 1582. I 1621 erobredes byen af Gustav 2. Adolf og indgik i Livland. I 1656 belejredes Riga af russerne, og efter Freden i Nystad 1721 kom den til Rusland. Riga blev bombarderet af franskmændene i 1812, og i 1854 blokeredes havnen af briterne.

I 1917 erobrede tyskerne Riga, og efter Tysklands sammenbrud proklameredes her 18.11.1918 Letlands selvstændighed; i 1919 erobredes byen imidlertid af bolsjevikiske tropper. I den lettiske frihedskamp faldt byen i 1919 i letternes hænder og var til 1940 hovedstad i republikken Letland. 18.3.1921 blev der i Riga indgået en fredstraktat mellem Polen og Sovjetunionen. Den fastlagde Polens grænse mod øst, der kom til at forløbe ca. 150-250 km øst for Curzonlinjen, hvorved Polen fik store mindretal af hviderussere og ukrainere. I juni 1940 blev Letland besat af Sovjetunionen, hvorefter Riga var hovedstad i den lettiske sovjetrepublik. Under 2. Verdenskrig var byen 1941-44 besat af tyskerne. I august 1991 blev Riga hovedstad i det selvstændige Letland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vello Helk, Jens-Jørgen Jensen, Kay Lundgreen-Nielsen, Lars Peder Poulsen-Hansen: Riga i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151505