Narva er en by i det nordøstlige Estland ved floden af samme navn; med sine 54.409 indbyggere (2020) er den landets tredjestørste by. Størstedelen af befolkningen er etniske russere.

Siden Narvas grundlæggelse i 1200-tallet har både danskere, tyskere, svenskere og russere sat deres præg på byen. Borgen Hermanni er blevet restaureret, og herfra kan man se den befæstede russiske by Ivangorod på den anden side af floden.

Narva er stærkt industrialiseret og har flere kraftværker, som udnytter lokale olieskifre; den er plaget af alvorlig forurening.

Floden Narva

Floden Narva (estisk Narva jõgi, russisk Narva) er grænseflod mellem Estland og Rusland. Den udspringer i Peipussøen og munder ud i Den Finske Bugt ved Narva-Jõesuu (15 km nord for Narva); floden er i alt 75 km lang.

Byens historie

Et Narvia omtales i 1200-tallet, men som dansk by og grænsefæstning mod Novgorod er Narva først kendt fra 1300-tallet. Valdemar 4. Atterdag gav byen købstadsprivilegier i 1345. Fra 1346 var Narva underlagt Den Tyske Orden, indtil den blev erobret af Moskva i 1558. Den oplevede nu en kort opblomstring som centrum for Ruslandshandelen. 1581-1704 var Narva svensk, men gik tabt under Store Nordiske Krig på trods af Karl 12.s sejr i Slaget ved Narva i 1700 over en talmæssigt overlegen russisk belejringshær. I 1800-tallet oplevede byen en industriel vækst, der fortsatte i sovjetperioden fra 1940.

I årene efter Sovjetunionens opløsning i 1991 har en del virksomheder måttet lukke; byen har i den forbindelse oplevet en række strejker, hvor russere og estere gik på gaden i samlet flok.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig