Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Magnus af Øsel

Oprindelig forfatter Helk Seneste forfatter Redaktionen

Magnus af Øsel, 26.8.1540-18.3.1583, dansk hertug, yngste søn af Christian 3. Magnus blev 1560 biskop over Øsel-Wiek (se Saaremaa) og Kurland. Han forsøgte sig — om end forgæves — med en aktiv udenrigspolitik i Estland og Livland og kom derved i modsætningsforhold til Frederik 2. af Danmark, hvorpå han indledte samarbejde med Rusland. I 1570 blev han af Ivan 4. den Grusomme indsat som lydkonge i Livland og senere gift med en slægtning til zaren. 1577-78 kom Magnus i unåde hos zaren og rejste til sit fyrstebispedømme Kurland, hvor han gav sig ind under polsk overhøjhed. Det lykkedes ham ikke at udsone sig med Frederik 2. og få Øsel tilbage.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vello Helk: Magnus af Øsel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120611