Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Livland

Oprindelig forfatter Helk Seneste forfatter Redaktionen

Livland, historisk region i Baltikum, der har navn efter finsk-ugriske liver, der boede ved Riga Bugt. Området erobredes ca. 1200 af de tyske sværdriddere, som indførte kristendommen. Efter erobring af regionens nordlige dele og sværdriddernes indlemmelse i Den Tyske Orden i 1237 blev Livland navnet på hele området, der i udstrækning omtrent svarer til det nuværende Estland og Letland. Den sydlige del var beboet af baltiske og den nordlige del af finsk-ugriske stammer. Livland udgjorde herefter et statsforbund bestående af ordensland og fyrstebispedømmerne Riga, Dorpat (Tartu), Øsel-Wiek (Saaremaa-Lääne; se Saaremaa) samt Kurland (Kurzeme) med tilknytning til Det Tysk-romerske Rige. Ved opløsningen af dette forbund blev Øsel-Wiek i 1559 købt af Danmark, Estland kom 1561 under svensk herredømme, og Kurland kom fra samme år under polsk-litauisk lenshøjhed, dog tilhørte den del af Kurland, der var bispedømme, den danske hertug Magnus 1560-83.

Kun det mellemliggende område fra Riga Bugt til Peipussøen beholdt navnet Livland. Dette område blev i 1561 polsk og i 1629 svensk, idet dog den sydøstlige del, Latgallen, forblev hos Polen. Under Sverige var Livland et guvernement med generalguvernør i Riga. I 1710 blev området erobret af Rusland, og ved Freden i Nystad 1721 afstod Sverige formelt Livland. Derefter var Livland med hovedstaden Riga den ene af tre russiske Østersøprovinser. Efter 1. Verdenskrig blev Livland efter sproglige grænser delt mellem Estland og Letland.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vello Helk: Livland i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=117657