• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Litauen

Oprindelig forfatter JJoeJ Seneste forfatter Redaktionen

Litauen, baltisk republik. Litauen er den sydligste af de tre baltiske lande, som atter blev selvstændige i forbindelse med Sovjetunionens opløsning i 1991. Litauen var i union med Polen, indtil begge lande blev indlemmet i Rusland i 1795, og som i Polen er befolkningen overvejende romersk-katolsk. Landet opnåede selvstændighed i 1918, men blev besat af og indlemmet i Sovjetunionen i 1940 Litauisk hører ligesom lettisk til den baltiske sproggruppe.

Nationalflag

Flaget var i brug 1918-40 og igen fra 1988. Læs mere om Litauens nationalflag.

Geografi

Det litauiske landskab består næsten udelukkende af afvekslende morænedannelser med bakkeland, åse og israndsformationer mellem floddale, søer og moser. Læs mere om Litauens geografi.

Annonce

Litauen (Landefakta)
25632851.601.png25658153.601.png
Dansk navnLitauen
Lokalt navnLietuvos Respublika
Engelsk navnLithuania
Uafhængighed1918/1991
Areal65.200 km2
Indbyggertal (2007)3.043.000
HovedstadVilnius
Sproglitauisk (off.), polsk, russisk, andre
Befolkninglitauere 84%, polakker 7%, russere 6%, hviderussere og ukrainere 2%, andre 1%
Religionkatolikker 72%, russisk ortodokse 3%, protestanter 1%, andre (bl.a. baptister, muslimer, jøder) 24%
Møntenhedeuro
MøntkodeLTL
Nationalitetsmærke til bilerLT
Nationalitetsmærke til flyLY
Internetdomænenavn.lt
BNP pr. indb. (2007)4838 $
Middellevetid (2007)mænd 66 år, kvinder 78 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2007)0,857
Indeks for levevilkår (position)41

Sprog

Officielt sprog er litauisk. Læs mere om Litauens sprog.

Religion

Landet blev kristnet i midten af 1200-t., visse egne dog først senere. Læs mere om religion i Litauen.

Forfatning

Republikken Litauens forfatning er fra 1992. Læs mere om Litauens forfatning.

Politiske partier

Det politiske system i Litauen har været præget af en polarisering mellem to partier. Læs mere om Litauens politiske partier.

Retssystem

Siden 1990 er der indført en række love, der bringer landets ret i overensstemmelse med vesteuropæisk lovgivning. Læs mere om Litauens retssystem.

Økonomi

Den litauiske økonomi er blevet liberaliseret efter sovjetperiodens planøkonomi. Læs mere om Litauens økonomi.

Sociale forhold

De sociale forhold præges stadig af overgangen fra planøkonomi til et markedssystem. Læs mere om sociale forhold i Litauen.

Sundhedsforhold

Litauen oplevede som andre dele af det tidligere Sovjetunionen en forværring af sundhedstilstanden efter 1990. Læs mere om sundhedsforhold i Litauen.

Uddannelse

Efter Litauens selvstændighed i 1991 er der igangsat omfattende reformer af hele uddannelsesvæsenet. Læs mere om Litauens uddannelsessystem.

Massemedier

Antallet af aviser og tidsskrifter toppede i 1990 med 456, hvoraf mange siden er gået ind. Læs mere om Litauens massemedier.

Arkitektur og billedkunst

Store borge med kvadratisk grundplan prægede 1200- og 1300-t.s landskabsbillede. Læs mere om Litauens arkitektur og billedkunst.

Litteratur

Den ældste bog på litauisk er en katekismus fra 1547. Læs mere om Litauens litteratur.

Litauen. Korshøjen, Kryžiu Kalnas, ved byen Meškuičai har fået sit navn efter de talrige kors, som er sat på en kunstigt anlagt høj. Traditionen stammer fra 1800-t., da litauerne satte kors til minde om de faldne efter opstanden i 1863 mod zarstyret. I Sovjettiden fortsatte denne symbolske modstand på trods af, at myndighederne gentagne gange fjernede korsene, senest i 1970'erne. I det uafhængige Litauen har Korshøjen fået karakter af religiøst valfartssted. Fotografi fra 1992.

Litauen. Korshøjen, Kryžiu Kalnas, ved byen Meškuičai har fået sit navn efter de talrige kors, som er sat på en kunstigt anlagt høj. Traditionen stammer fra 1800-t., da litauerne satte kors til minde om de faldne efter opstanden i 1863 mod zarstyret. I Sovjettiden fortsatte denne symbolske modstand på trods af, at myndighederne gentagne gange fjernede korsene, senest i 1970'erne. I det uafhængige Litauen har Korshøjen fået karakter af religiøst valfartssted. Fotografi fra 1992.

Dans

Det traditionelle danserepertoire, som flere steder var i brug indtil 2. Verdenskrig, kan inddeles i fire hovedgrupper. Læs mere om dans i Litauen.

Musik

Den litauiske folkesang har spillet en stor rolle i bevarelsen af litauisk sprog og identitet i perioderne med russisk og sovjetisk herredømme. Læs mere om musiklivet i Litauen.

Forhistorie

De første indvandrere var elgjægere i Allerødtid, ca. 11.800-11.000 f.Kr., efterfulgt af rensdyrjægere i senistidens sidste kuldeperiode, ca. 11.000-9300 f.Kr. Læs mere om Litauens forhistorie.

Historie

Statsdannelsen i Litauen skete tidligere end i Estland og Letland, og den kan dateres til første halvdel af 1200-t. Læs mere om Litauens historie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens-Jørgen Jensen: Litauen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=117449