Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Liepāja

Oprindelige forfattere Helk, JJoeJ og LP-H Seneste forfatter Redaktionen

Liepāja, ty. Libau, Letlands tredjestørste by (efter Riga og Daugavpils); 86.200 indb. (2004). Byen ligger på Østersøkysten og var i Sovjetperioden en vigtig flådebase, der havde en stor russisk befolkning, og som var lukket for omverdenen. Basen lukkede 1994, men det russiske befolkningselement er fortsat betydeligt (33%), og Liepāja er præget af den økonomiske tilbagegang efter Letlands uafhængighed.

Byen er nævnt som fiskerleje i 1253 og som havn 1263, og den blev købstad i 1625. I 1795 kom byen sammen med hertugdømmet Kurland til Rusland. Fra 1918 hørte den under Letland og var i 1919 landets provisoriske hovedstad. Liepāja blev stærkt ødelagt under 2. Verdenskrig.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vello Helk, Jens-Jørgen Jensen, Lars Peder Poulsen-Hansen: Liepāja i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=116737