Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Letland - geografi

Oprindelige forfattere BKle, JJoeJ og LP-H Seneste forfatter Redaktionen

Letlands landskab er dannet af aflejringer fra sidste istid og er helt overvejende lavland med morænebakker samt NV-SØ-gående tunneldale og åse; kun få steder når bakkerne 300 m højde. Mellem bakkerne er der mange vådområder, floder og mindre vandløb; vigtigst er Daugava (Vestlige Dvina), som er en vigtig færdselsåre, sejlbar gennem hele Letland. Tre vandkraftværker på floden leverer en væsentlig del af landets elforsyning. Floden deler landet i to dele; mod vest ligger den kuperede halvø Kurland (Kurzeme) mellem Østersøen og Riga Bugt, og nord for Daugava ligger bakkelandet Livland (Vidzeme med Gaizinkalns 312 m). Letland har en 500 km lang kystlinje med brede sandstrande og klitter. På nær den store Riga Bugt er der kun få naturlige havne, ud over Riga kun Ventspils og Liepāja, der begge er isfrie.

Letland ligger ved overgangen mellem NV-Europas kystklima og Ruslands fastlandsklima og har sommertemperaturer lidt over og vintertemperaturer noget under de danske. Normalnedbøren på 550-800 mm årlig svarer til forholdene i Danmark.

Landbrugsarealet udgør 38% af det samlede areal (2005). Landbrugets krise gennem 1990'erne har dog medført, at stadig større dele ligger uopdyrket hen (21% i 2002). Skovene, der næsten alle er statsejede, dækker knap halvdelen af landet. Letland har haft effektive genskovningsregler, og skovarealet har, bl.a. som effekt af landbrugets kollektivisering, været stigende siden 2. Verdenskrig. Eg og ask er mange steder afløst af fyr og gran. Det lettiske skovbrug er relativt højt mekaniseret, og tømmer og træprodukter er en vigtig eksportvare. Der har i flere vesteuropæiske lande været vist interesse for planerne om udlicitering af skovene til yderligere kommerciel udnyttelse. Store skovarealer udnyttes nemlig kun meget ekstensivt; det har været med til at bevare et righoldigt dyreliv med både vestlige og nordøstlige arter: vildsvin, elge og ulve foruden et artsrigt fugleliv.

Annonce

Befolkning

Befolkningens sammensætning efter køn, alder og etnicitet er stadigvæk præget af følgerne af 2. Verdenskrig og industrialiseringspolitikken efter 1945. En betydelig indvandring af overvejende russere i forbindelse med industrialiseringen ændrede den etniske sammensætning, således at den lettiske andel efter 1945 faldt fra 75% til 52%, mens den russiske andel steg fra 12% til 34%. Hertil kom yderligere 6% andre slaviske folk, bl.a. hviderussere. Efter 1991 har den russiske andel været faldende, idet mange russere er emigreret som følge af de ændrede vilkår efter Letlands uafhængighed. I 2005 udgjorde letterne 58,8% af befolkningen, russerne 28,6%, hviderusserne 3,8% og ukrainerne 2,6%. Samlet faldt folketallet med 14% fra 1990 til 2005, hvor det udgjorde 2,3 mio.; dette skyldes dels emigration, dels lave fødselstal og høj dødshyppighed, som begge afspejler dels en skæv aldersfordeling med mange gamle (21% pensionister i 2005), men også forringede levevilkår efter uafhængigheden.

Befolkningens geografiske fordeling er meget ujævn; næsten halvdelen bor i den industrialiserede Rigaregion, mens nogle egne i landets vestlige del er meget tyndtbefolkede. Russerne bor især i byerne, og både Riga og Daugavpils har russisk befolkningsflertal. Efter uafhængigheden indførtes en stærkt diskriminerende nationalitetslovgivning mod den russiske befolkningsgruppe. Selvom lovene blev modificeret noget, bl.a. som følge af kritik fra EU, havde over 60% af den slavisktalende befolkning endnu i 1997 ikke opnået lettisk statsborgerskab, og i 2005 var knap 20% af befolkningen stadig statsløs. Mange russere, der pga. statsborgerlovene er udelukket fra offentlige stillinger, er gået aktivt ind i det private erhvervsliv, og meget af dette kontrolleres nu af fastboende russere.

Erhverv

Landbruget producerede i 1996 kun 40% af niveauet fra 1990. Nedgangen har især ramt kvægbruget, som tidligere var dominerende. Sovjettidens store stats- og kollektivbrug er nu næsten helt privatiserede; i 1997 foregik 90% af den stærkt reducerede produktion i privat regi. Det store fald i dyreholdet skyldes især mangel på foderstoffer. Privatiseringen har ført til meget små brug; ca. 90% af kvægbrugene har fem eller færre køer, og den gennemsnitlige brugsstørrelse er 20 ha. Letlands optagelse i EU i 2004 skabte problemer for landbruget. Landmændene var skuffede over den lave landbrugsstøtte, og øgede krav til landbruget fik mange til at opgive erhvervet. Det forventes at landbruget kun vil komme til at spille en mindre rolle i lettisk økonomi, da landet nu konkurrerer med andre fødevareproducenter i regionen om de samme markeder.

Fiskeri. Letland var en af Sovjetunionens mest aktive fiskerirepublikker, og den lettiske fiskerflåde landede 5% af unionens samlede fangst. Højsøflåden, der fiskede i Atlanterhavet og Stillehavet og stod for ca. 85% af fangsterne, blev hårdt ramt, da oliepriserne nærmede sig verdensmarkedspriserne. En stor del af flåden lå derfor stille i 1990'erne med følelige konsekvenser for den store fiskeindustri. Fiskeriets andel af BNP faldt fra 3,4% i 1996 til 1,15% i 2003, og andelen af eksporten faldt fra 9% i 1996 til 3,2% i 2003. I 2003 var 14.000 eller 1,2% af landets arbejdskraft beskæftiget i fiskeriet.

Industri. Ud over skovene, brændselstørv og råmaterialer til byggeriet har Letland ingen råstoffer af betydning. Dog er der fundet mindre oliefelter, og udvinding er påbegyndt. Trods råstofmangel var Letland en af de industrielt mest udviklede sovjetrepublikker og var førende inden for bl.a. kommunikation og anden højteknologi. Fx var hver anden telefon i Sovjetunionen produceret i Letland. Mange af disse brancher, der havde det sovjetiske fællesmarked som kunde, er gået stærkt tilbage. Vigtigste branche er nu tømmerindustrien, der i perioden 1996-2005 forøgede produktionen med over 100%; tømmer udgjorde i 2004 31% af landets samlede eksport. Andre vigtige brancher er fødevareindustrien, der er ved at komme sig oven på den russiske valutakrise i 1998 og siden 2001 har forøget eksporten til SNG-landene, og tekstilindustrien, der dog begyndte at gå tilbage i 2005, da øgede lønninger fik udenlandske investorer til at flytte deres virksomhed længere østpå. Næsten halvdelen af al lettisk industri ligger i Riga.

Miljø. Den centralt dirigerede sovjetiske industripolitik tog kun i ringe grad hensyn til lokale interesser og miljø. Så sent som 1992 åbnedes første fase af et rensningsanlæg for Rigas kloakvand. Den stærke industrikoncentration i Rigaområdet medførte derfor en omfattende forurening af store og små vandløb og dertil en betydelig luftforurening. Da flertallet af Letlands vandløb, foruden flere estiske, udmunder i Riga Bugt, blev denne så forurenet, at myndighederne i slutningen af 1980'erne måtte fraråde badning i den berømte ferieby Jūrmala. Med den store produktionsnedgang efter uafhængigheden, både i landbrug og industri, er forureningen mindsket meget, men der er kun foretaget meget få miljøinvesteringer, og et kommende økonomisk opsving vil bringe mange af miljøproblemerne tilbage.

I sovjetperioden var Letland en fuldt integreret del af det planøkonomiske system, og mange lettiske virksomheder havde et faktisk monopol på det sovjetiske marked. Selvstændigheden og unionsopløsningen betød en brat reduktion af dette marked, og i løbet af 1990'erne er EU blevet Letlands hovedmarked; I 2004 gik 77% af eksporten til EU-25. Rusland er dog fortsat en vigtig handelspartner med en andel af eksport og import på ca. 8%, og bl.a. er Ventspils en vigtig udskibningshavn for russisk olie, der dog ved udgangen af 2005 var ramt af en russisk blokade af olieledningen fra Rusland til byens olieterminal. Endvidere gør liberale lettiske banklove Riga til et tiltrækkende mål for russiske kapitalanbringelser. Væksten i BNP var i 2005 på 9,5% i forhold til 2004.

Læs mere om Letland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birger Kledal, Jens-Jørgen Jensen, Lars Peder Poulsen-Hansen: Letland - geografi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=116127