Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lennart Meri

Oprindelige forfattere Helk og LP-H Seneste forfatter Redaktionen

Lennart Meri, 29.3.1929-14.3.2006, estisk kulturhistoriker og politiker, Estlands præsident 1992-2001. Meri, der var søn af en estisk diplomat, gik i skole i Paris og Berlin og var sammen med sin familie deporteret til Rusland 1941-46. Han blev uddannet som historiker (1953), deltog i talrige ekspeditioner, især blandt sibiriske finsk-ugriske naturfolk, og blev kendt for sine litterære rejsebreve samt fabulerende historiske beskrivelser af esternes fortidshistorie og indsats som søfartsnation. Meri skabte flere etnografisk-kulturhistoriske film om finsk-ugrisk folkekultur og var aktiv for Estlands selvstændighed. Han var udenrigsminister 1990-92, valgtes af parlamentet til Estlands præsident i 1992 og blev i 1996 genvalgt. I 2001 afløstes han af Arnold Rüütel.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vello Helk, Lars Peder Poulsen-Hansen: Lennart Meri i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=124316