• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Daugava

Oprindelige forfattere HaBa og Kula Seneste forfatter Redaktionen

Daugava, (russisk Zapadnaja Dvina 'Vestlige Dvina', ty. Düna), østeuropæisk flod, som afvander den nordlige del af Hviderusland og udmunder i Rigabugten i Letland. En stor del af det 1020 km lange løb er tilfrosset fra november til april, og Daugava har stor vandføring om foråret efter tøbrud og snesmeltning. Den udnyttes flere steder til elfremstilling.

Annonce

Flodens nedre løb omtaltes allerede i antikken, da der gik frasagn om dens rigdom på rav. Navnet Düna optræder første gang i skriftlige kilder omkring år 800, da floden fik sin storhedstid som formidler af handelen mellem Vesteuropa og Det Byzantinske Rige. I nordiske sagaer regnes Seimgala Dyna blandt de fire største floder i verden.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Bagger, Erik Kulavig: Daugava i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61959