Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tasmanien

Oprindelige forfattere FAsch, HAdri og JPin Seneste forfatter Redaktionen

Tasmanien, (efter Abel Tasman), ø syd for Australien og den mindste af landets delstater; 67.800 km2, 510.600 indb. (2011). Oprindelig hed øen Van Diemens Land, og den er den næstældste af de australske kolonier. Nu er den et udkantsområde med vigende befolkningstal.

Hovedstaden Hobart var oprindelig en vigtig hvalfangerhavn med talrige skibsværfter; i dag er byen især administrativt og handelsmæssigt centrum. Tasmanien domineres af et centralt bjergplateau, der falder mod sydøst fra en højde af 1000 m.

Mod vest og parallelt med kysten strækker sig en mindre bjergkæde i et meget tyndtbefolket område med betydelige mineralforekomster. Mellem det centrale plateau og endnu et bjergrigt område i nordøst ligger øens mest frugtbare landbrugsområde, The Midlands, som udnytter det milde, jævnt fugtige, tempererede klima.

Annonce

Cradle Mountain. Tasmanien, 2009.

Cradle Mountain. Tasmanien, 2009.

Tasmaniens økonomi er væsentligst baseret på en vidtfavnende landbrugsproduktion. Kendt er den store æbleproduktion, men her dyrkes også omkring 25% af Australiens kartofler. Ca. 40% af øen er dækket af skov, og en stor del af industriproduktionen udgøres af trævarer. Hugsten er især naturligt forekommende løvtræ, men også importeret nåletræ optræder. Fiskeri har traditionelt været et vigtigt erhverv, mens hvalfangsten for længst er ophørt.

Mineralforekomsterne er hovedsagelig jernmalm og kul, men også zink, tin, kobber, sølv og guld forekommer. Kombinationen af bjergterræn og stor nedbørsmængde giver gode betingelser for vandkraft, og adgangen til billig energi har været afgørende for etableringen af flere industrier, bl.a. aluminiumsværker.

Latterfugl. Tasmanien, 2007.

Latterfugl. Tasmanien, 2007.

Turismen spiller en betydelig rolle. Tasmanien har fundet en niche i form af øko- og adventure-turisme, der trækker et stigende antal internationale besøgende til de spektakulære nationalparker og hyppige hvalforekomster. Man gør en stor indsats for at bevare forbindelsen til fortiden, og der findes et væld af velbevarede historiske bygninger fra kolonitiden, især omkring Hobart. Hovedstaden er i øvrigt kendt for det årlige Sydney-Hobart yacht race.

Historie

De første mennesker menes at have slået sig ned på øen for mindst 30.000 år siden. Da hollænderen Abel Tasman som første europæer anløb øen i 1642, var der antagelig ca. 4000 tasmanere. De levede i smågrupper (bands), som ernærede sig ved jagt og indsamling af frugter, planter og skaldyr.

I 1803 oprettede Storbritannien den første koloni på øen. 1820-40 mere end tidobledes den europæiske befolkning, dvs. til næsten 60.000, bl.a. pga. de titusinder af straffefanger, som briterne sendte hertil.

Kolonisternes hensynsløse jagt på landbrugsjord medførte død eller tvangsforflytning for tasmanerne. Truganini, som døde i 1876, var formentlig den sidste renblodede repræsentant for sit folk. Se også Australien (historie).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frantz E. Aschengreen, Hanne Kirstine Adriansen, Jens Pinholt: Tasmanien i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170028