Faktaboks

Julia Gillard
Født
29. september 1961

Julia Gillard, f. 29.9.1961, australsk politiker, premierminister 2010-13. Julia Gillard er født i Wales, men hendes familien udvandrede i 1966 til Australien. Hun har en juridisk uddannelse og har arbejdet som jurist.

I 1998 blev Julia Gillard valgt ind i Parlamentet for Australian Labor Party og har siden beklædt flere ministerposter. Ved valgte i 2007, hvor Kevin Rudd blev premierminister, blev hun udpeget til vicepremierminister. I juni 2010 overtog hun såvel posten som leder af Australian Labor Party og som premierminister, efter at Kevin Rudd havde mistet støtten fra sit parti. Julia Gillard er den første kvindelige premierminister i Australien. Ved valget i august 2010 mistede Labor sit flertal, men Gillard kunne alligevel danne en mindretalsregering med støtte fra løsgængere og et medlem fra De Grønne. Julia Gillards regering blev aldrig populær, og hun fik desuden pressen imod sig.

Ved et kampvalg i 2012 om formandsposten i Australian Labor Party vandt Julia Gillard overbevisende over Kevin Rudd. Efter dårlige meningsmålinger udfordrede Julia Gillard i juni 2013 Rudd til en ny lederafstemning, som hun tabte. Gillard valgte efterfølgende at træde tilbage som premierminister.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig