Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sydney

Oprindelige forfattere FAsch, HAdri, JLor, SKous, Utoft og VAMoe Seneste forfatter MHansen

Sydney, Australiens første og største havneby og hovedstad i delstaten New South Wales; 4,63 mio. indb. i storbyområdet (2011). Byen ligger ved den store naturhavn Port Jackson, en såkaldt druknet floddal med mange stærkt indskårne vige. Den er Australiens vigtigste industri- og finanscenter. Herfra kommer en fjerdedel af landets industriproduktion; vigtige brancher er stål, aluminium, glas, plast og kemikalier foruden olieraffinaderier og udstyr til rum- og luftfart og informationsteknologi. Byen er berømt for sin kosmopolitiske, men afslappede atmosfære med bl.a. nærliggende, attraktive badestrande, kulinariske tilbud fra hele verden og et livligt natteliv. Se også Australien.

Sydney Harbour Bridge by night. Thomas Dahl Christensen 2008

Sydney Harbour Bridge by night. Thomas Dahl Christensen 2008

I løbet af sidste halvdel af 1800-t. rejstes en række monumentale bygninger, der vidner om den velstand, som prægede den victorianske periode, bl.a. Queen Victoria Building, som nu er et fashionabelt shoppingcenter. Bycentret er i dag domineret af moderne skyskrabere, både til forretning og beboelse. Hertil kommer Jørn Utzonsoperahus, der sammen med Sydney Harbour Bridge, Sydney Tower og Centre-point Tower er vartegn for byen, men også for landet som helhed.

Med udbredelsen af bilismen opstod fra 1950'erne store forstadskvarterer uden for rækkevidden af det oprindelige tognet. Metropolområdet er nu forsynet med et net af motorveje, forstadsjernbaner og en række færgeruter fra den centralt beliggende Circular Quay-terminal. I 1988 åbnedes Darling Harbour i det centrale forretningskvarter, en række inden- og udendørs faciliteter rettet mod fritid, kultur og uddannelse. En monorailbane forbinder kvarteret med centrum.

Annonce

Sydney Airport er landets vigtigste indfaldsport og et centrum for flytrafikken i hele Asien-Stillehavs-området, The Pacific Rim.

Sydney afholdt i 2000 De Olympiske Lege med stor succes. Byen fik et økonomisk overskud på afviklingen og infrastrukturen blev forbedret, så det nu er hurtigere og mere effektivt at benytte de kollektive transportmidler. Endvidere fik adskillige kvarterer et løft. Kun få af de kostbare idrætsanlæg bruges dog i fuldt omfang, og det olympiske stadion har fået reduceret antallet af pladser fra 110.000 til 80.000.

Arkitektur og museer

Blandt 1800-t.s monumentalbygninger er State Parliament House (1811-17) og Saint Mary's Cathedral, opført 1888-1928 i nygotisk stil. På The Art Gallery of New South Wales (opført 1895-1909 og senere stærkt udvidet) findes en stor samling af bl.a. australsk billedkunst, mens Museum of Contemporary Art (åbnet 1991) rummer international samtidskunst. Australian Museum (grdl. 1827) har landets største naturhistoriske og antropologiske samlinger, Powerhouse Museum åbnede 1988 med bl.a. teknik- og kulturhistoriske samlinger. I Darling Harbour ligger flere bygninger af arkitekten Philip Cox (f. 1939), bl.a. Maritime Museum.

Sydney Opera House, tegnet af arkitekt Jørn Utzon, Danmark.

Sydney Opera House, tegnet af arkitekt Jørn Utzon, Danmark.

Operabygningen, Sydney Opera House, er opført fra 1959 af Jørn Utzon efter en international konkurrence i 1957. Pga. uoverensstemmelser trak Utzon sig ud af byggeriet i 1966, hvorefter det fuldførtes 1973 af australske arkitekter. Eksteriøret med Utzons karakteristiske 60 m høje skaller har gjort operabygningen til Sydneys vartegn, men i interiøret blev hans projekt ikke fulgt. I 1999 blev Utzon genansat til at udvikle designprincipper for alle fremtidige forandringer af operahuset. Sammen med sin søn, Jan Utzon, har Utzon stået for en ombygning af bygningens indre. Sydney Opera House blev i 2007 optaget på UNESCO's Verdensarvliste. Bygningen er også optaget i den danske Kulturkanon.

Historie

Sydney var den første europæiske bosættelse i Australien. I 1788 blev den under navnet Albion grundlagt som britisk straffekoloni af Arthur Phillip ved bugten Sydney Cove (opkaldt efter den daværende britiske indenrigsminister); snart erstattede Sydney Albion som koloniens navn. Selvom Sydney var Australiens økonomiske og administrative centrum, var byen længe stærkt præget af funktionen som straffekoloni, og i de første 50 år voksede den meget langsomt. Først i 1840'erne satte en fremvoksende industri gang i handel og eksport. Byen voksede eksplosivt; i 1861 havde den 100.000 indbyggere, men først i 1901-02 fik den status som selvstændig by med egen borgmester. Sydney blev hovedstad i delstaten New South Wales og kappedes med Melbourne om den ledende position i Australien; rivaliseringen fortsatte, også efter at det nybyggede Canberra var blevet forbundshovedstad i 1927.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frantz E. Aschengreen, Hanne Kirstine Adriansen, Jørgen Lorentzen, Søren Koustrup, Kirsten Utoft Christensen, Vibeke Andersson Møller: Sydney i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=168061