Lake Amadeus set fra rummet
Lake Amadeus set fra rummet. Helt karakteristisk billede af en australsk saltsø i landets rødbrune midte.

Lake Amadeus er en saltsø i Centralaustralien. Den er 180 km lang og 10 km bred og ligger 50 km fra Uluru. Søens anslåede saltbeholdning på op til 600 millioner tons er ikke udnyttet på grund af dens isolerede beliggenhed.

Faktaboks

Etymologi

Søen er på engelsk opkaldt efter den spanske konge, Amadeus, som sad på tronen i årene 1870-1873.

Også kendt som

Lake Amadeus omtales sammen med Lake Neale som Pantu på Pitjantjatjara-sproget.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig