Hunter Valley, stor floddal omkring Hunter River i New South Wales, Australien, ca. 22.000 km2. Området er ret tæt befolket og har stor landbrugsproduktion, bl.a. vin af høj kvalitet. Store kulforekomster brydes i åbne brud. Ønsker om udbygning af minedrift og kunstvanding har skabt konflikter med lokalbefolkningen, som frygter, at vandmangel og forurening vil ødelægge landbruget.