Denmark, australsk by i delstaten Western Australia 400 km SØ for Perth; 2280 indb. (2011). Byen, der ligger ved Denmark River, opstod omkring et savværk i 1895. Navnet har ikke forbindelse til Danmark, men kommer snarere fra det ret almindelige engelske efternavn Denmark. Nær byen findes en strand med navnet Bornholm.

Også en del bebyggelser i flere amerikanske stater bærer navnet Denmark, men kun i få tilfælde har navnet noget med Danmark at gøre. Den største ligger i South Carolina og har 3538 indb. (2010). Selvom den ligger i nærheden af byerne Norway og Sweden, menes navnet at komme fra lederen af et slaveoprør, Denmark Vesey, der formentlig kaldtes sådan pga. sin opvækst i den danske koloni Sankt Thomas.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig