Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Silkevejsbanen

Oprindelig forfatter KAL Seneste forfatter Redaktionen

Silkevejsbanen, populært navn for den anden transkontinentale jernbaneforbindelse gennem Asien og Europa fra Stillehavet til Atlanterhavet. Forbindelsens sidste led i Xinjiangprovinsen nær grænsen til Kasakhstan blev indviet i december 1992. Banen er ca. 11.000 km lang og dermed ca. 2000 km kortere end den nordligere Transsibiriske Jernbane. Silkevejsbanen løber fra Lianyungang ved Det Gule Hav gennem Centralasien og Østeuropa til Amsterdam og Rotterdam. Gennem Centralasien løber den parallelt med den historiske Silkevej.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kjeld Allan Larsen: Silkevejsbanen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=159047