Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Levanten

Oprindelig forfatter EiCh Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/17887/=ud_a_47989.mp3?revision=1

Levanten, traditionel europæisk betegnelse for landene ved Middelhavets østlige bred, især Syrien og Libanon. Middelhavet øst for Kreta kaldes Det Levantiske Bækken, og indbyggerne i Levantens handelsbyer, som havde europæiske fædre og orientalske mødre, kaldtes levantinere. Levant indgår i flere stednavne, fx Riviera di Levante i Genovabugten.

Annonce

Ordet kommer af italiensk levante 'den opgående (sols land)', af levare 'løfte, hæve'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eigil Christiansen: Levanten i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=116221