Centralasien. Usbekiske folkemusikere med blæseinstrumentet karnai og rammetrommen doira.

.

Centralasiens musikkultur bygger på to traditioner, den persiske og den tyrkiske. Den første knytter sig historisk til områdets iransksprogede agerdyrkere, som fx tadsjikerne, og er stærkt påvirket af den persiske højkultur. Den kendetegnes ved et rigt toneforråd og sit komplekse system af melodi- og rytmetyper kaldet shashmakom ('de seks maqam'). Mht. fremførelsesstil og instrumentrigdom er den nært beslægtet med nærorientalsk kunstmusik. Den persiske tradition har præget flere af Centralasiens tyrkiske folk, især usbekere og turkmenere i områdets oasebyer og gamle islamiske kulturcentre. Til sammenligning er musiktraditionen blandt de øvrige tyrkisktalende folk (kirgisere, kasakher) mere enkel, da den primært har været knyttet til steppenomadernes livsform. Modsat oasebeboerne anvender de kun få instrumenter, mest knipsede lutinstrumenter, et strygeinstrument med strenge af hestehår, hyrdefløjter og den allestedsnærværende jødeharpe. Til gengæld udmærker den fællestyrkiske tradition sig ved en strengt strofeopdelt visesang, der ofte høres flerstemmigt.

Visernes temaer hentes fra dagliglivet, og de synges under arbejdet, til festligheder eller som klagesange ved begravelser. Før i tiden blev de ofte fremført af omvandrende halvprofessionelle sangere og musikere, der nød stor prestige, og som kappedes indbyrdes. Dette gælder stadig for heltesangerne kaldet akyn, manastji eller shair, der improviserer de store folkelige epos som fx kirgisernes Manas, turkmenernes Gorkut Ata, det fællestyrkiske Köroğlu-kvad eller det persiske Shahnameh. Centralasiens musik er som helhed produkt af de stedlige folkeslags gensidige kulturblandinger gennem århundreder. Fornyelsen af såvel den klassiske som den populære musik foregår især i byerne; bl.a. er de traditionelle instrumenter blevet tilpasset det vestlige tolvtonesystem gennem indflydelse fra Rusland. Først med den nyere tids etnisk-territoriale opdelinger er den begyndt at antage særligt nationale karaktertræk, fx gennem de statslige ensembler i de centralasiatiske republikker under Sovjetperioden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig