Forum Julii er det antikke navn på den franske by Fréjus. Forum Julii blev grundlagt som handelsplads og veterankoloni af Julius Cæsar i 49 f.v.t. Efter Slaget ved Actium i 31 f.v.t. lod Augustus Fréjus' naturlige havn ombygge til en flådebase.

Faktaboks

Etymologi

Byens navn betyder 'Julius' (dvs. Cæsars) forum' på latin.

Havnen var forbundet med havet via en ca. 1 km lang kanal. Det 20 ha store havnebassin var omgivet af et kajanlæg på ca. 500 m og beskyttedes af to naturlige høje, der har spor af bebyggelse fra augustæisk tid. Desuden er rester af to af de romerske byporte blevet afdækket.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig