Pithekoussai er det antikke navn på den italienske ø Ischia, som ligger i Napolibugten.

Øen har været beboet siden bronzealderen, men fik navnet Pithekoussai, da den blev koloniseret af grækere fra bystaten EretriaEuboia i midten af 700-tallet f.v.t. Bosættelsen lå tæt på fastlandet, havde en fin havn og nem adgang til naturressourcer, hvilket betød, at den hurtigt påbegyndte en metal- og keramikproduktion og udviklede sig til en vigtig handelsstation. De store mængder af importeret keramik fundet på øen vidner om, at handelsstationen havde forbindelser til hele Middelhavsområdet allerede fra anden halvdel af 700-tallet f.v.t.

Nestors kop

Nestors kop, Villa Arbusto Museum, Ischia.

En af de mest berømte arkæologiske genstande fra Pithekoussai er Nestors kop. Den er fra 700-tallet og dekoreret i geometrisk stil. Koppen bærer en græsk indskrift på tre linjer og er et af de tidligste eksempler på det græske alfabet. På den første linje står der: ”Jeg er Nestors kop, god at drikke af.”

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig