Monte Becco er et højdedrag i Toscana i Italien, ca. 8 km fra Bolsenasøen. Her afdækkede en dansk udgravning i 1970'erne et mindre, etruskisk center mellem de etruskiske byer Vulci og Volsinii Veteres (det nuværende Orvieto). Man fandt bl.a. tagsten, bronzeredskaber og dyrestatuetter.

Centeret var beboet fra ca. 700 f.v.t. og blev ødelagt ca. 300 f.v.t. ved den romerske ekspansion. Nogle forskere har anset Monte Becco for et af de steder, hvor den etruskiske helligdom Fanum Voltumnae kan have ligget; men det kunne fundene fra de danske udgravninger ikke påvise.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig