Konstantinbuen er en triumfbue i Rom, som ifølge indskriften blev indviet i 315 e.v.t. Det er den største af de tre bevarede triumfbuer i Rom og ligger mellem Palatinerhøjen og Colosseum på den antikke Via Triumphalis, som blev brugt til triumftog. Buen er rejst til minde om Konstantin 1. den Stores sejr over kejser Maxentius ved Den Milviske Bro i 312 e.v.t.
Konstantinbuen
Udformning
Buen efterligner den tidligere Septimius Severus-bue i størrelse og stil. Den er 21 m høj og 25,6 m bred, har tre gennemgange, hvoraf den midterste er den største, og en attika med en indskrift øverst. Den er dekoreret på alle fire sider og i den centrale gennemgang. Buen adskiller sig fra Septimius Severus-buen, der blev bygget 100 år før, ved at anvende flere forskellige marmortyper:
- De korinthiske søjler, som opdeler buerne, er udhugget af gul numidisk marmor.
- De medaljonformede relieffer med jagt- og offerscener er udhugget i hvid carraramarmor, mens baggrunden er af purpurfarvet porfyr.
- Piedestalerne, som bærer statuerne af de dakiske fanger, er fra den hvidgrønne cipollinmarmor.
Genbrug
Ved bygningen af buen er i udstrakt grad genanvendt arkitektoniske elementer og skulpturer fra 100-tallet e.v.t.:
- Den centrale gennemgang er udsmykket med relieffer fra en frise, som blev fjernet fra Trajans Forum, hvorfra statuerne af de dakiske fanger med stor sandsynlighed også stammer.
- De store firkantede relieffer på buens attika stammer givetvis fra en triumfbue til ære for kejser Marcus Aurelius.
- De medaljonformede relieffer og korinthiske søjler er fra ukendte monumenter til henholdsvis kejser Hadrian og Trajan.
Portræthovederne af de tidligere kejsere på reliefferne er blevet omarbejdet til at ligne kejser Konstantin.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.