Herculaneum. Atrium i Gemmehuset set fra øst. Huset er opkaldt efter en gemme med et smukt kvindeportræt, som blev fundet i dette herskabelige hus, der ligger lige over for Forstadstermerne.

.

Herculaneum er en romersk oldtidsby ved Napolibugten. Herculaneum blev ligesom Pompeji og Stabiae ødelagt ved vulkanen Vesuvs udbrud i 79 e.v.t. Byen lå helt ud til kysten på en pynt mellem to floder kun 7 km vest for krateret, og den blev dækket af gennemsnitlig 20 m vulkansk materiale.

Fritlæggelsen af Herculaneum

Herculaneum blev genfundet i 1709, og indtil 1765 blev der gravet minegange i jagten efter kunstskatte. Bortset fra nogle forsøg på udgravning i 1828-1835 og 1869-1875 lå arbejdet stille indtil 1927, da moderne maskiner gjorde det muligt at frilægge bygningerne fra det stenhårde materiale, der dækkede byen. I dag er der frilagt dele af otte insulae (karréer); resten af byen ligger under Ercolano, som er en tætbefolket forstad til Napoli. Byens teater og den berømte Papyrusvilla er lokaliseret, men ikke frilagt.

Herculaneums historie

Herculaneum blev måske grundlagt allerede i 300-tallet f.v.t. og er formodentlig opkaldt efter helten Hercules, som ifølge myten skulle være byens grundlægger. Byen blev indtaget af Sulla i 89 f.v.t. og gjort til municipium.

Herculaneum dækkede et område på 370 m × 320 m og var udlagt i et retvinklet gadenet. Hovedgaden, decumanus maximus, der var udvidet til ekstra bredde og lukket for kørende trafik, synes at have fungeret som byens forum. For østenden af gaden lå en stor hal (aula) og bag den en palæstra.

De fleste af bygningerne i Herculaneum rummer privatboliger, dels sjældne eksempler på små lejligheder, dels større atriumhuse. De største huse ligger længst mod syd, hvor de oprindelig har ligget helt ud til kysten. Neden for dem lå et af byens badeanlæg, Forstadstermerne, samt en række bådehuse. Her fandtes skeletterne af de beboere, der forgæves havde forsøgt af flygte via havet. Desuden blev der i 1982 fundet en ca. 10 m lang træbåd.

Papyrusvillaen

Umiddelbart nord for udgravningsområdet ligger den store Papyrusvilla, som blev undersøgt i 1750-1761. Villaen har fået navn efter sit græske bibliotek, hvoraf der er fundet ca. 1800 papyrusruller, som især omfatter epikuræiske tekster. Desuden er villaen kendt for de mange skulpturer, specielt bronzestatuer, som udsmykkede blandt andet dens haveanlæg.

Herculaneums bevaring og betydning

Eftersom Herculaneum blev dækket af glødende laviner af vulkansk materiale, der slutter fuldstændig tæt om oldsagerne, har trægenstande kunnet bevares. Det gælder en række enestående eksempler på romerske træmøbler, ligesom der også er fundet vinhylder og skillevægge samt bindingsværk fra huskonstruktioner.

Opdagelsen af Herculaneum og Papyrusvillaen i 1700-tallet fik stor betydning for udviklingen af en antikefterlignende mode i den datidige vesteuropæiske kunst.

Herculaneum er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig