Centuripae, nuværende Centuripe, oldtidsby 35 km nordvest for CataniaSicilien. Centuripae var beboet af sikulere, men var i lange perioder under græsk herredømme, indtil den i 263 f.v.t. blev erobret af Rom. Byen er især kendt for sin terracottaproduktion og Centuripae-keramik fra ca. 300-100 f.v.t.; den er dekoreret med mangefarvet maleri i græsk stil på pink baggrund.