Ardea er en antik by, som ligger ca. 40 km syd for Rom. Den havde forbindelse langs kysten til Ostia, Lavinium og Antium – denne forbindelse blev senere til vejen Via Severiana.

Ardea blev udgravet af svenske arkæologer i 1930'erne og 1950'erne. Man fandt bl.a. et imponerende fæstningsanlæg fra jernalderen foruden spor af bebyggelse og templer fra 600-500-tallet f.v.t. Fra samme periode har man her fundet nogle af de ældste indskrifter på latin.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig