treperiodesystemet

I moderne tid er inddelingen i stenalder, bronzealder og jernalder stadig grundlaget for den forhistoriske arkæologi, men man har sidenhen foretaget en yderligere opdeling. Væsentligst er her opdelingen i palæolitikum (ældre stenalder) og mesolitikum (mellemstenalder), tilsammen kaldet jægerstenalderen, samt neolitikum (yngre stenalder eller bondestenalder). Kobberalderen om en periode mellem bronze- og jernalder bruges ikke om danske forhold, men er relevant for bl.a. Mellem- og Sydeuropa.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Treperiodesystemet er inddelingen af forhistorisk tid i de tre perioder stenalder, bronzealder og jernalder. Inddelingen kan anses som det videnskabelige grundlag for forhistorisk arkæologi.

Tanken om forskellige tidsaldre opstod allerede i antikken (se verdensaldermyten), men det var først i 1820'erne, at den danske arkæolog Christian Jürgensen Thomsen sorterede oldsager i kronologisk rækkefølge ved at overveje talrige karakteristika som oldsagernes stiludvikling og relation til hinanden i sluttede fund. At bronze også var blevet brugt i jernalderen, fx til smykker, fik i begyndelsen mange til at tvivle på treperiodesystemets gyldighed.

De tre aldre udgør i dag stadig grundlaget for den forhistoriske arkæologi, men er efterhånden blevet yderligere opdelt.

Baggrunden for at inddele fortiden i perioder

Kobberstik af Museum Wormianum

Dette kobberstik i bogen Museum Wormianum giver indtryk af samlingen i Worms professorbolig i København. Foruden kranier og udstoppede dyr kan en del af de afbildede kulturhistoriske genstande identificeres i nutidens danske museer, fx flere drikkehorn, en gravurne fra bronzealderen og en armring fra jernalderen.

Kobberstik af Museum Wormianum
Af .
Licens: Begrænset anvendelse

Indtil begyndelsen af 1800-tallet blev forhistoriske og historiske genstande udstillet sammen med dyrepræparater, planter og etnografiske genstande i kuriositetskabe, ofte i herskabelige hjem. En af de bedst kendte af den slags samlinger i Danmark er Museum Wormianum, som blev oprettet af Ole Worm i begyndelsen af 1600-tallet.

Christian Jürgensen Thomsens første inddeling

Allerede i 1818 inddelte den daværende første sekretær af den kongelige kommission til oldsagers opbevaring Christian Jürgensen Thomsen en samling på omkring 1000 oldsager i stenredskaber og våben, kobbervåben og jerngenstande.

Thomsens inddeling var baseret på genstandenes materiale, og efterhånden som samlingen voksede, voksede også Thomsens tro på, at det her var tale om en kronologisk sekvens af tre epoker, nemlig stenalderen, bronzealderen og jernalderen.

I 1836 offentliggjorde Thomsen sit bogværk Ledetraad til nordisk Oldkyndighed, udgivet af det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab, hvor kan beskrev metoden og gav eksempler på sin periodeinddeling.

De tre perioder

Christian Jürgensen Thomsens inddeling var ikke udelukkende baseret på materialerne. Når nye genstande blev bragt til museet, bemærkede han nemlig, at man tit havde fundet stengenstande sammen og meget sjældent også sten- og bronzegenstande. Der blev derimod aldrig afleveret sten- og jerngenstande fra det samme sted.

Sammenhæng mellem steder og genstande

Thomsen så også en sammenhæng mellem bestemte fundkategorier og kombinationer af genstande af forskellige materialer; for eksempel fandt man stengenstande i stendysser og glasperler sammen med bronzegenstande i jordfæstegrave i stammekister.

Ved at forbinde genstande med fundsteder og med hinanden blev der skabt et system, som gjorde det muligt for arkæologien at udvikle en systematisk undersøgelse af klassificeringen og den kronologiske opstilling af monumenter og genstande. Det vigtigste grundlag for dette system var ideen om sluttede fund, dvs. arkæologiske fund, som har ligget uforstyrret, og som med sikkerhed hører sammen.

Grundlaget for treperiodesystemet var således kombinationen af genstande og steder ud fra et klassifikationsmæssigt (typologisk) synspunkt, hvilket betyder, at lignende former og dekorationer og lignende kombinationer er lige gamle.

Først senere blev den stratigrafiske metode, som var kendt fra geologien, brugt i arkæologien; den blev introduceret af franskmanden Jacques Boucher de Perthes og danskeren J.J.A. Worsaae i midten 1800-tallet.

De vigtigste kriterier for Thomsens tre perioder er:

  • Oldtiden kan opdeles i tre perioder – stenalder, bronzealder og jernalder.
  • Keramik forekommer i alle tre perioder.
  • Mennesker blev begravet i jordfæstegrave eller gennem ligbrænding i jern- og bronzealderen, mens man fra stenalderen kun kender jordfæstegrave.
  • Guld blev brugt allerede ved slutningen af stenalderen.
  • Dysser og jættestuer er dateret til stenalderen, men små stenkister til bronzealderen.
  • Rav havde en vis udbredelse i stenalderen.
  • Glasperler blev brugt allerede i bronzealderen.
  • Brugen af bronze fortsatte ind i jernalderen.
  • Tømmergrave, skibstumuli og hestegrave forekommer i jernalderen.
  • Sølv blev brugt i jernalderen, ikke i sten- og bronzealderen.

Datidens syn på treperiodesystemet

Var treperiodesystemet accepteret af datidens videnskabsmænd? Det enkle svar er nej.

Thomsens grundlæggende idé om, at antikke relikvier var historiske kilder i sig selv, blev ikke bemærket af samtidens historikere på universiteterne. Mange arkæologisk interesserede historikere i Europa mente på dette tidspunkt, at mytologierne, især fra antikken, skulle ses som grundlæggende tidsbeskrivelser. Dog blev Thomsens værk tryk i 1837 på tysk og 1848 på engelsk.

I Thomsens tid udspillede effekten af treperiodesystemet sig frem for alt på museerne. Her kunne han vise genstandene frem og forklare sin metode og de vigtige resultater for de besøgende. Først med Worsaae, fra midten af 1800-tallet og fremefter, blev treperiodesystemet videreudviklet og spredt i det videnskabelige samfund.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Thomsen, C. J. 1836. Ledetraad til nordisk oldkyndighed, København, Møllers Bogtrykkeri.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Arkæologisk metode

Heide Wrobel Nørgaard
Museumsinspektør, PhD, Moesgaard Museum