Krigsbytteoffer, våben og hærudrustning, der som krigsbytte er ofret til højere magter af en sejrende hær som tak for sejren. Krigsbytteofre er fortrinsvis blevet nedlagt i søer og moser, og mange af de ofrede våben er ubrugeliggjort ved ødelæggelse inden nedlæggelsen. Adskillige krigsbytteofre er genfundet ved arkæologiske udgravninger. Det ældst kendte i Danmark er Hjortspringfundet på Als fra ca. 350 f.Kr. De fleste krigsbytteofre, heriblandt Ejsbøl og Nydam mosefund i Sønderjylland, Vimosefundet på Nordfyn og det østjyske Illerupfund, der omfatter fuld udrustning til en hær på flere hundrede mand, stammer imidlertid fra ca. 200-500 e.Kr. Den øgede militære aktivitet i Norden på denne tid kan afspejle småkongedømmers udvikling hen imod større politiske enheder. Mange af offerpladserne indeholder flere våbennedlæggelser med århundreder mellem de ældste og de yngste.
Uden for Norden kendes krigsbytteofre især fra kelterne i tiden før Kristi fødsel. Sværd, spyd og skjolde er således kastet i Lac de Neuchâtel ved La Tène i Schweiz. Hos kelterne blev våben også nedlagt på særlige helligsteder omgivet af en firkantet voldgrav.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.