P.J. Riis, Poul Jørgen Riis, 1910-2008, dansk klassisk arkæolog, leder af Nationalmuseets Antiksamlingen 1941-48, professor i klassisk arkæologi i Aarhus 1949-56 og i København 1956-75. P.J. Riis deltog i Hamaudgravningerne i Syrien i 1930'erne og ledede Carlsbergfondets ekspedition til Fønikien 1958-63. Hans forskning var i begyndelsen centreret om etruskisk kunst, hvorom han skrev sammenfattende i Den etruskiske kunst (1948 og flere senere udgaver). Riis har endvidere i en række værker publiceret resultaterne af udgravningerne i Hama og Tell Sukas i Fønikien. I 2004 udgav han selvbiografien Erindringer fra en anden verden.
P.J. Riis
Faktaboks
P.J. Riis
- Født
- 1910
- Død
- 2008
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.