Faktaboks

Jørgen Jensen
Født
30. juli 1936
Død
2. marts 2008

Jørgen Jensen, 30.7.1936-2.3.2008, dansk arkæolog, inspektør ved Nationalmuseet fra 1972.

Som forsker og popularisator var Jørgen Jensen en frontfigur i det metodiske nybrud i dansk arkæologi. I Thomsens museum (1992) skildrede han Nationalmuseets og dansk arkæologis ældre historie.

Jørgen Jensen blev i 1999 dr.phil. med afhandlingen Bronzealderens slutning — et nordeuropæisk perspektiv, som indbefatter bogen Fra Bronze- til Jernalder (1997).

Jørgen Jensen gjorde sig bemærket som populærvidenskabelig formidler af arkæologiske emner, bl.a. med bogen Manden i kisten (1998) om udgravninger af bronzealderens gravhøje. Han skrev endvidere det fire bind store oversigtsværk Danmarks Oldtid (2001-04; udgivet i forkortet udgave 2013).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig