Johs. Brøndsted

Nationalmuseets direktør Sophus Müller håndplukkede ham som medarbejder til Nationalmuseet i 1917.

I 1930 blev der oprettet et lektorat i Nordisk Arkæologi ved Københavns Universitet til Johannes Brøndsted.

Som arkæologiens førstemand i tiden efter Sophus Müller reorganiserede Johs. Brøndsted Nationalmuseets oldtidsafdeling, medvirkede ved Fredningsloven af 1937 og fornyede samarbejdet med provinsmuseerne.

I 1938, 1939 og 1940 udkom trebindsværket ”Danmarks Oldtid” med bindene om henholdsvis stenalder, bronzealder og jernalder.

Brøndsteds primærforskning omhandlede især vikingetiden. Brøndsteds publikation om Nordisk og fremmed Ornamentik i Vikingetiden, med særligt henblik på stiludviklingen i England blev antaget som disputats, og han fik tildelt den filosofiske doktorgrad i 1921.

Brøndsted var en fin stilist, og i syntesen Danmarks Oldtid I-III (1938-40) forenede han på enestående vis det videnskabelige med det populære. Vikingerne fra 1960 blev oversat til flere sprog. Han var medstifter af tidsskriftet Acta Archaeologica.

I 1941 udnævntes Brøndsted til professor ved Københavns Universitet i nordisk arkæologi og europæisk forhistorie. I 1951 blev han direktør for Nationalmuseet indtil sin pensionering i 1960. Fra 1958 til 1960 var han Danmarks første rigsantikvar.