Valsgärde, et af Sveriges rigeste gravfelter fra vendeltid (520/30-800) og vikingetid (800-1050), udgravet 3 km nord for Gamla Uppsala. Gravfeltet rummer bl.a. 15 bådgrave med rigt gravudstyr i form af flere sæt våben, fx sværd, lanser og skjolde, glas og andet service samt flere heste med seletøjsudstyr. Valsgärde grav 5, 6, 7, 8 og 13 regnes for de rigeste og danner med de fornemt dekorerede bronzebeslag grundlag for inddelingen af vendeltidens kunststilarter (se vendelstil).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.