Helge Ingstad

De fire år, Ingstad levede som pelsjæger i arktisk Canada, lærte han af de lokale, hvordan man overlever i den arktiske vildmark. Dette brugte han i sit videre liv og karriere, og på baggrund af sine vildmarkserfaringer udgav han i 1931 bogen Pelsjægerliv, der blev en stor succes.

I årene 1932-1933 fungerede Helge Ingstad som fangstmand på Antarctic Haven Station i Nordøstgrønland (i dag et nationalparksområde). Her deltog han i den norske okkupation af området og blev af den norske regering udnævnt til guvernør. Ingstad skrev om disse oplevelser i bogen Øst for den store bre, der udkom i 1935.

Efter at Den Internationale Domstol i Haag havde stadfæstet Danmarks suverænitet over Grønland, blev Helge Ingstad i stedet sysselmand på Svalbard. I kraft af sin juridiske baggrund optrådte han desuden efter 2. Verdenskrig som juridisk rådgiver for retten i Lillehammer.

I årene 1936-1938 studerede Ingstad apache-gruppen i Sierra Madre-bjergene i Mexico, og i 1949-1950 dokumenterede han sange og fortællinger blandt nunamiut-folket i Brooks Range, Alaska. På sine rejser studerede Helge Ingstad især de oprindelige folks leveforhold.

I årene 1961-1968 bistod Helge Ingstad sin kone, arkæologen Anne Stine Ingstad, der som udgravningsleder foretog en serie udgravninger på nordspidsen af Newfoundland, Canada. Her lykkedes det parret at påvise vikingebosættelsen L'Anse-aux-Meadows, hvor en række kulstof 14-dateringer bestemte pladsens alder til omkring år 1000.

Dermed blev det videnskabeligt og internationalt påvist, at sagaernes beretninger talte sandt: skandinaviske vikinger var ankommet til Amerika 500 år før Christoffer Columbus. L'Anse-aux-Meadows står i dag på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Helge Ingstad udgav desuden to bøger om disse nordboere; i 1959 udkom Landet under Polarstjernen, mens Vejen til Vinland udkom i 1965 (på dansk i 1966). Desuden publicerede Helge Ingstad i 1999 ottebindsværket Verker i samlingen.

I 1965 blev Helge Ingstad udnævnt til ridder af 1. grad af Den kongelige Norske St. Olavs Orden. I 1970 modtog han kommandørkorset og i 1991 Storkorset. Han var desuden æresdoktor ved en række universiteter. Helge Ingstad fik Norges Røde Kors’ hæderstegn for sin indsats under felttoget i april-maj 1940, hvor han sikrede forsyninger til civilbefolkningen i Nordnorge.

Den 25. januar 2001, to måneder før Helge Ingstad døde, afdækkede den norske kong Harald et mindesmærke over Anne Stine og Helge Ingstad udenfor Vikingskibshuset på Bygdøy i Oslo. Her står der: «De oppdaget vikingenes Amerika».

Helge Ingstad døde i 2001 som 101-årig. I 2009 blev Helge Ingstad desuden hædret med navngivningen af den nye fregat, KNM Helge Ingstad, der dog desværre sank efter kollision med et tankskib nord for Bergen i 2018.

• kulstof 14-datering
• UNESCO's Verdensarvsliste

• L'Anse-aux-Meadows på UNESCO's Verdensarvsliste