Carl Axel Boëthius, 1889-1969, svensk arkæolog, fra 1935 professor ved og senere rektor for universitetet i Göteborg. Boëthius gravede i årene 1921-24 i Mykene sammen med englænderne. 1926-34 var han den første direktør for Det Svenske Institut i Rom, og han stod for udgravningerne i Ardea. Boëthius er især kendt for arbejder om det antikke Roms arkitekturhistorie og bebyggelsesmønster.