Osebergfundet

Osebergfundet er en rigt udstyret skibsbegravelse fra tidlig vikingetid, år 834. Fundet blev gjort i 1903 i en høj ved gården Oseberg nær Tønsberg, 70 km syd for Oslo, Norge. Udgravningen foretog man i 1904. Det 21,4 m lange og 5 m brede skib, Osebergskibet, er det ældste kendte sejlskib i Norden, bygget af eg (dæk og mast af fyr), ifølge en dendrokronologisk undersøgelse i ca. 820.

To kvinder, der er blevet opfattet som en dronning og en trælkvinde, var anbragt i opredte senge i et gravkammer bag masten. Det meste af skeletterne og meget gravgods var fjernet ved et indbrud i højen i ældre tid.

Ved udgravningen blev der bl.a. fundet 30 årer og andet grej fra skibet, 12-15 hesteskeletter, en vogn, fire slæder, teltstænger, fem senge, kister, en stol, tekstilredskaber, meget køkken- og bordtøj samt redskaber til udendørsarbejde.

Osebergfundet er usædvanlig rigt på tekstiler, der fremviser en stor variation af materialer (uld, silke, hør), teknikker (vævning, broderi) og kvaliteter. Særlig kendt er fragmenter af billedvævninger, der viser et mylder af mennesker og dyr, huse og hestetrukne vogne, måske en fremstilling af et rituelt optog.

Bevaringsforholdene for træ har på grund af indkapsling i ler været usædvanligt gode. Skib, vogn, slæder og fem såkaldte dyrehovedstolper, hvis funktion er ukendt, er prydet med fornemme udskæringer, der giver et enestående indblik i periodens træskærerkunst og dyreornamentik, se vikingetiden (vikingekunst). Den oprindelige bemaling på flere af genstandene er kun delvis bevaret.

Osebergfundet er sammen med to andre skibe fra vikingetiden, Gokstadskibet og Tuneskibet, udstillet i Vikingtidsmuseet på Bygdøy ved Oslo. En kopi af skibet blev fra 2009 bygget i Tønsberg og søsat den 20. juni 2012.