Akvæduktmarmor, lagdelt kalksten (travertin), der er aflejret på bunden af akvædukter i områder, hvor det transporterede vand var stærkt kalkholdigt. I tidlig middelalder blev akvæduktmarmor anvendt til prydsøjler og andre dekorative enkeltheder i stenkirker. Den plade, der dækker Svend 2. Estridsens pillegrav i Roskilde Domkirke, er fremstillet af poleret akvæduktmarmor, som utvivlsomt stammer fra en nedbrudt romersk akvædukt i Rhinområdet.