skattefund

Skattefund fra yngre stenalder og bronzealder omfatter udelukkende hele genstande af guld. I ældre bronzealder ses især spinkle spiralringe af guldtråd og kraftigere armringe, i yngre bronzealder optræder skåle af guldblik og edsringe. Disse skattefund giver indtryk af at være nedlagt i forbindelse med religiøse ceremonier som ofre til guderne eller forfædrene. Skattefund fra jernalderen er mere varierede; de fleste indeholder romerske guld- og sølvmønter, hængesmykker, forskellige dragtsmykker, hals- og armringe, våbenbeslag, guld- eller sølvbarrer og brudmetal, fx Gudme jernalderfund og Mannerupskatten. Der er ikke udelukkende tale om religiøst betonede nedlæggelser, men sandsynligvis også sikring af familiens opsparede formue.

Vikingetiden, ca. 800-ca. 1050, er en periode, der i Norden og Østersøområdet er usædvanlig rig på skattefund af ædelmetal med hele og ituklippede smykker, især ringe af flettet sølvtråd, barrer og mønter. Fundene har karakter af bortgemte værdier. Uden en egentlig pengeøkonomi regnede vikingerne værdien efter vægt. Handel, plyndring og skatteopkrævning i Vest- og Østeuropa førte meget sølv til Skandinavien, især i form af sølvmønter. Fra skattefund i Sverige, især Gotland, kendes ca. 190.000 mønter (1990), fra Skåne, Halland og Blekinge kendes 27.000 mønter, mens der i det nuværende Danmark er fundet over 30.000 mønter (1998). Bornholm er særlig fundrig i slutningen af 900- og 1000-tallet. Hovedparten af mønterne i fundene fra 800- og især 900-tallet består af kufiske mønter, præget i Centralasien (se arabisk møntvæsen). En vis del har vist sig at være volgabulgarske og khazariske efterligninger. Fra ca. år 1000 kom engelske og især tyske mønter til at spille hovedrollen i møntfundene, der for Danmarks vedkommende fra ca. 1065 domineres af danske mønter.

Fra tiden ca. 1050-1550 kendes (1999) ca. 330 skattefund fra det nuværende Danmark. Mere end 80% af fundene indeholder mønter, ofte danske – en del af disse fund tillige smykker. Nogle få fund består alene af en enkelt pragtgenstand som Orøkorset fra ca. 1050-1100. Nogle af de talmæssigt største skattefund består af danske borgerkrigsmønter fra den første tredjedel af 1300-t. med Systoftefundet fra Falster som det største (over 30.000 mønter). 1300-t. er middelalderens fundrigeste periode med over 100 skatte, bl.a. Danmarks største møntskat fra Kirial på Djursland med over 81.000 nordtyske hulpenninge og engelske sterlinge, nedlagt ca. 1365. Store guldfund er Slagelseskatten, skjult efter 1372, og guldmønterne fra Vejbykoggen, forlist ca. 1370-75.

1600-tallet er rigt på fundne skatte, som næsten alle består af sølvtøj og/eller sølvmønter; guld optræder, i modsætning til mange steder i Europa, kun sjældent. De fleste skatte er skjult under Kejserkrigen 1625-29, Torstenssonfejden 1643-45 samt Karl Gustav-krigene 1657-58 og 1658-60. Der er en markant koncentration i området mellem Horsens og Kolding, hvad der dels afspejler rigdom i samfundet, dels de skiftende hærstyrkers plyndringer. I Balle på Djursland er fundet 42 stykker sølvtøj og smykker sammen med 12.121 mønter, hvoraf slutmønten (yngste mønt) er fra 1656; den samlede vægt var på over 30 kg. Ca. 80 skatte indeholder kun dalermønter; den største er Stabyskatten fra NV-Jylland med 463 hele dalere og tre halve, hvoraf slutmønten er fra 1644. Fra 1670'erne stammer fx Brogadefundet fra Køge, 2266 mønter med en samlet vægt på ca. 32 kg, og Bogøgårdskatten fra Læsø, 1851 sølvmønter, samlet vægt ca. 22 kg.

Blandt de yngste kendte skattefund er enkelte fra krigen 1864.

• Boeslunde guldfund
• Brangstrup skattefund
• Fuglsangskatten
• Broholmskatten
• Mannerupskatten
• Ahlesmindeskatten
• Slagelseskatten
• brudsølv
• denar