Magdalénien, kultur fra yngre palæolitikum, opkaldt efter hulen La Madeleine i Dordogne, Frankrig. Magdalénien var udbredt i store dele af Syd- og Mellemeuropa ca. 17.000-ca. 11.000 f.Kr., da klimaet var koldt, og der levede flokke af rensdyr, vildheste og bisoner, som udgjorde fødegrundlaget for en befolkning, som synes at have været mere bofast end tidligere. Dyrene blev bl.a. nedlagt vha. spyd, og der er, ud over elegant forarbejdede flintredskaber, fundet våben og redskaber af knogle og tak, bl.a. harpuner, "kommandostave", nåle og mejsler, der ofte er rigt ornamenterede. I magdalénien når den palæolitiske kunst et højdepunkt i form af ofte stærkt naturalistiske hulemalerier, fx i Altamira og Font-de-Gaume, og småfigurer og indgraveringer i knogle og tak. Hamburg-kulturen er en nordlig udløber af magdalénien.