Køkkenmødding, affaldsdynge, skaldynge, en særlig type forhistorisk kystboplads, hvis affaldslag hovedsagelig består af måltidsrester, især skaller af østers og muslinger, men også af affald fra redskabstilvirkning, trækul m.m. Køkkenmøddinger erkendtes som bopladser i 1850 af den danske arkæolog J.J.A. Worsaae efter undersøgelse af Mejlgård køkkenmødding. Køkkenmøddinger kan variere fra få kvadratmeter til 100-700 m lange og 20-40 m brede dynger af 1-2 meters tykkelse. De er oftest langstrakte og ligger ved den datidige kystlinje, i Danmark især i de nordlige og nordøstlige egne. Udgravninger har afsløret gruber, spredte stolpehuller samt lejlighedsvis jordfæstegrave, men hustomter er ikke påvist.
De ældste danske køkkenmøddinger er fra yngre Kongemose-kultur, omkring 5600 f.Kr., men bopladstypen blev især almindelig i Ertebølle-kulturen, ca. 5400-3900 f.Kr. Køkkenmøddinger kendes også fra yngre stenalder og ældre jernalder, men er her både mindre og sjældnere. Køkkenmøddinger kan normalt opdeles i flere lag, der repræsenterer forskellige ophold, ofte spændende over mere end tusinde år. Nogle har lagserier fra både før og efter agerbrugets indførelse ca. 3900 f.Kr. og er derfor vigtige for studiet af overgangen fra jæger-fisker- til bondekultur.
Ertebølle-kulturens køkkenmøddinger er domineret af østers, mens senere køkkenmøddinger er præget af hjertemuslinger (yngre stenalder) og blåmuslinger (ældre jernalder). I den vestsjællandske Åmose kendes en række små indlands-køkkenmøddinger bestående af ferskvandsmuslinger.
Køkkenmøddinger er udbredt over hele verden og kendes bl.a. fra Skotland, Vestfrankrig, Portugal, Den Arabiske Halvø, Australien, Japan og Amerika.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.