Det store og iøjnefaldende billedmateriale har gennem tiden inspireret til et væld af forskellige fortolkninger, ofte med fokus på religiøsitet og ritualer. Nogle forskere har forsøgt at identificere myter kendt fra skriftlige kilder, mens andre foreslår, at panelerne afbilder ritualer, som satte deltagerne i forbindelse med myternes verden. Lurblæserne og afbildninger af bl.a. processioner og seksuelle forhold ses ofte som udtryk for sådanne riter.
Mennesker med maskuline træk er klart i overtal, hvilket sammen med det selektive fokus på bestemte dele af kroppen måske betyder, at der er tale om afbildninger af overgangsritualer. De forskellige krigsscener kan ses i samme lys, men der kan også være tale om gengivelser af virkelige eller mytiske slag.
Dyrene indtager en central plads på mange helleristninger, og derfor kredser nogle fortolkninger om forholdet mellem menneske og dyr. Bl.a. ser det ud til, at kvæg og heste spillede forskellige roller for bronzealderens folk. Hesten ses nogle gange under rytter eller foran stridsvogn, mens oksen trækker ploven. Begge dyr findes i andre tilfælde sammen med mulige solmotiver, og kan på den måde have fungeret som hjælpere i bronzealderens centrale solmyte. På andre scener ses jagt på hjorte, og der findes endda motiver af hunde, der driver en flok får sammen. Det ser altså ud til, at bronzealderens mennesker og dyr indgik i varierende og nuancerede forhold. Hybridvæsenerne på helleristningerne antyder måske, at man følte sig så tæt forbundet med dyrenes verden, at man ligefrem mente at kunne skifte form og blive delvist dyr selv.
Nogle helleristninger har måske været en form for kommunikation med de døde eller de dødes verden. Baggrunden for denne tolkning skal findes i de helleristninger, der indgår som en del af gravkammeret eller ligefrem kisten i forskellige gravhøje, bl.a. Kivik-graven. Tolkningen understøttes desuden af fund af helleristninger med håndtegn fra et muligt kulthus i Sandagergård ved Frederikssund.
Nyere studier peger på helleristningernes placering i landskabet samt den mængde arbejdskraft, der var involveret i skabelsen af dem som centrale for vores forståelse af dem. Panelerne er integreret i det naturlige landskab og er ofte placeret i umiddelbar nærhed af kysten. Dette er muligvis en del af forklaringen på den store mængde af skibsmotiver.
Måske har selve produktionen af billederne og eventuelle ritualer udført i forbindelse med dem, været lige så vigtigt som selve motivet. På denne baggrund har nogle forskere foreslået, at vi på helleristningerne ser en idealiseret virkelighed og at billederne fungerer som en form for kommunikation af dette ideal blandt medlemmerne af en bestemt gruppe – fx krigere. Nyere udgravninger, bl.a. på Bornholm, har fastslået at en række ritualer blev udført i umiddelbar nærhed af panelerne; bl.a. sås spor efter rituel indtagelse af overdådige måltider og stolpehuller, der kan være spor efter en form for afspærring af panelerne. På den måde har panelet eller dele af det måske været skjult for nogle og tilgængeligt for andre eller kun tilgængeligt på visse tidspunkter af året.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.