Guldgubber. På trods af en beskeden størrelse viser guldgubberne ofte en rigdom af detaljer, der tillader en nutidig beskuer at få et glimt af billedverdenen og symbolikken i germansk jernalder.

.

Guldgubber er 1-2 cm store prægede eller udskårne menneskefigurer af guldblik fra yngre germansk jernalder (ca. 550-750 e.v.t.). Guldgubberne forestiller enten enkeltfigurer eller mand og kvinde i omfavnelse og mere sjældent dyr. De er oftest knyttet til centrale bosættelser i Skandinavien, hvor de tolkes som offergaver, selvom det er uvist præcis hvad de betød og blev brugt til.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af svensk guldgubba.

I Danmark findes guldgubber især på Bornholm, hvor den største forekomst, Sorte Muld, omfatter mindst 3200 stykker.

Guldgubbernes fremstilling

Guldgubbernes motiver er oftest stemplet, men kan også være indridset eller udskåret. På nogle af lokaliteterne forekommer der desuden små plastiske og udklippede figurer, der er tæt beslægtede med guldgubber.

De stemplede guldgubber er bittesmå, ofte blot 1-2 cm høje og så tynde at de i gennemsnit kun vejer 0,1 gram. De blev fremstillet ved, at et stempel af bronze med det ønskede motiv blev lagt på et hårdt underlag, hvorefter man placerede guldblikket ovenpå og dækkede det med læder. Så trykkede man guldblikket ned i stemplet. Der er fundet en del stempler, såkaldte guldgubbepatricer, blandt andet på den skånske centralplads Uppåkra og på Sydvestsjælland, omkring bopladskomplekset Boeslunde, men fund af stempler følger ikke altid fund af guldgubber.

Guldgubbernes datering og udbredelse

Guldgubberne har været fremstillet i en periode fra midten af 500-tallet til engang i 700-tallet – den periode, der kaldes yngre germansk jernalder og som leder frem mod vikingetiden. Guldgubber er en genstandstype, der kun er fundet i Skandinavien, og de er på en eller anden måde knyttet til den førkristne religiøse praksis i Norden.

Guldgubber forekommer så langt nordpå som på lokaliteten Borg i Lofoten, men langt de fleste er fundet i Sydskandinavien. Her er en stor overvægt af fund og den største variation fundet på Bornholm, og her dominerer lokaliteten Sorte Muld med mere end 3200 guldgubber. Der er også fundet mange guldgubber på lokaliteterne Guldhullet og Smørenge på Bornholm. Uden for Bornholm er de fleste eksemplarer fundet i Gudme-Lundeborg på Fyn og i Uppåkra i Skåne. Begge er steder, der har mange lighedspunkter med Sorte Muld. Andre steder er Aska i Östergötland og Hove i Norge.

Guldgubberne er knyttet til bopladser i samfundets øverste lag. Der er fundet guldgubber fremstillet med de samme stempler på tværs af lokaliteter som for eksempel Sorte Muld og Uppåkra.

På mange fundpladser ligger størstedelen af guldgubberne koncentreret inden for et mindre område, og flere steder kan de knyttes til en særlig bygning på bopladsområdet. Det er tilfældet både på Uppåkra og Sorte Muld, men også på flere mindre bopladser. Disse bygninger kan have haft en speciel rolle i den førkristne kult.

Guldgubbernes motivverden

Trods guldgubbernes ringe størrelse viser de en meget detaljeret billedverden, der er en vigtig kilde til yngre jernalders dragt og smykkemode. De fleste guldgubber forestiller mennesker, og vi finder både mænd og kvinder, der optræder på forskellig vis både påklædte og i nogle tilfælde nøgne. Der forekommer også enkelte figurer af dyr.

På mange af de stemplede figurer er motivet omkranset af en form for ramme, mens andre figurer har en tilskæring, der følger figurens omrids. Figurerne kan bære på drikkebægre, stave og plantestængler; i sjældnere tilfælde afbildes våben.

Det er omdiskuteret, hvilken betydning der ligger i guldgubbernes motiver, og om de viser guder eller mennesker. Forskerne har lagt vægt på, at figurerne ofte fremhæver bestemte fagter og gestikuleren, der må have haft et bestemt betydningsindhold.

Guldgubbernes figurer kan inddeles i forskellige “motivfamilier”, dvs. nært beslægtede motiver, der dog ikke er stempelidentiske. Den almindeligste motivfamilie på den skandinaviske halvø er de såkaldte dobbeltgubber, der afbilder en kvinde og mand, som står over for hinanden, undertiden i berøring eller omfavnelse. Dette motiv har af nogle forskere været tolket som en afbildning af brylluppet mellem den nordiske gud Frej og hans kone Gerd, mens andre ser dem som visende en forlovelse eller et bryllup mere generelt.

Det er uvist, præcis hvilken funktion guldgubberne har haft, og de er blevet set både som en slags offergaver eller tempelpenge og som en særlig form for elitære identifikationsmærker. Der gøres stadig nye fund, og hver gang kendte lokaliteter udforskes nærmere, lærer vi mere om de gådefulde små figurer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig