Tripolje-kulturen var en kultur udbredt i Ukraine og Moldavien (Moldova og det østlige Rumænien) ca. 4000-3000 f.v.t. Den er kendt fra store befæstede landsbyer, for sin tidlige metalproduktion (kobber) og for sin elegant udformede keramik og figurplastik. Herfra stammer de tidligste vidnesbyrd om tamheste i Europa.