Kathleen Kenyon, 1906-1978, britisk arkæolog, som især er kendt for udgravningerne af Jeriko (1952-58) og Jerusalem (1961-67). Sammen med Mortimer Wheeler udviklede hun desuden en udgravningsmetode til undersøgelser af de komplicerede arkæologiske aflejringer, som findes i Vestasiens ruinhøje (se tell).